Tabeller

Fra LaTeX
Skift til: Navigation, Søgning

Tabeller er et af de større irritations-momenter ved LaTeX, da det tager en del tid at lave dem, og en del tid at få dem til at makke ret.

En helt basal tabel laves i LaTeX som følger:

LaTeX Resultat
\begin{tabular}{l|c|r}
   venstre & midt & højre \\
   \hline
   venstre & midt & højre \\
   venstre & midt & højre \\
\end{tabular}
Table-1.png


Linjen \begin{tabular}{l|c|r} betyder at der startes en ny tabel, med tre kolonner ({l|c|r}). Første kolonne er venstre-justeret (l), anden kolonne er centreret (c), og tredje kolonne er højre-justeret (r). Unlader man | mellem kolonne-definitionerne, vil der ikke være en vertikal linje mellem pågældende kolonner. Ønskes flere kolonner, tilføjer man bare til første linje, f.eks. \begin{tabular}{l|c|r|r|r}, hvor yderligere to højre-justerede kolonner er tilføjet.

For at lave en række i sin tabel, skriver man indholdet af hver celle, adskildt af &. Ønsker man at bruge et normalt &-tegn inden i cellen, skal man bruge \& i stedet. Når en række er færdig, afsluttes med \\. Ønsker man en horizontal linje under rækken, afsluttes rækken i stedet med \\\hline.

For mere uddybende information omkring tabeller se da Fil:Tabelguide.pdf eller http://en.wikibooks.org/wiki/LaTeX/Tables. Ønsker man at have flere linjers tekst i cellerne i en tabel er det muligt med pakken tabularx.

For reference til tabel se siden om referencer.